Commercial Solution Manager

06.03.2017

InfoCare er i rivende udvikling, så vi har travlt, og søger en ny kollega til vores team.

Om jobbet

Som Solution Manager i InfoCare Service A/S er dine primære ansvarsområder at sikre den optimale løsning for vores kunder, når vi byder på store kontrakter, prissætter og beskriver leverancen. InfoCare er en nordisk organisation, og dine opgaver kan derfor spænde fra lokale til internationale kunder og løsninger. Du vil få ansvaret for egne udbud, og gennem dialog med kunden samt intern koordinering og projektledelse, skal du sørge for, at InfoCare tilbyder den rette løsning og pris hver gang. Opgaverne er derfor alsidige og spænder fra prisberegninger, projektstyring, opfølgning, tilbudsskrivning til salgsadministrative opgaver.

Du bliver en del af InfoCare’s kommercielle team med mange spændende opgaver, udviklingsmuligheder og gode kolleger med forskellige baggrunde.

Primære arbejdsopgaver

  • Beskrivelse af leveranceløsninger, prisberegninger, udarbejdelse af tilbud og kontrakter
  • Bid management
  • Projekt- og transitionsledelse i mange sammenhænge
  • Kontraktimplementering i samarbejde med Contract Management team
  • SPOC-funktion på udvalgte områder/kunder
  • Deltage i nordiske salgsaktiviteter
  • Styring af pipeline og CRM


Dine kvalifikationer

Vi forventer, at

  • Du har relevant erfaring fra IT-branchen, gerne inden for IT infrastruktur og service samt konsulentsalg
  • Du har erfaring som projektleder – gerne Prince2 eller PMI certificeret
  • Du har god procesforståelse og gerne ITIL erfaring eller -certificering
  • Du har superbrugererfaring i salgsstyringsværktøjer, CRM og Excel
  • Du har god økonomi- og forretningsforståelse
  • Du behersker dansk og engelsk på skrift og tale samt forstår svensk og norsk
  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund 

 

Dine personlige kompetencer

  • Du trives med mange udfordringer og reagerer hurtigt på forandringer
  • Du er i stand til at håndtere mange samtidige opgaver, og forstår at prioritere din tid og dine indsatser i hverdagen
  • Du udviser engagement, er modig, handlekraftig og robust
  • Du trives med at arbejde både selvstændigt og i teams
  • Du er åben, glad, positiv og ser vigtigheden af at bidrage til et godt arbejdsmiljø


Vi tilbyder

  • En udfordrende og selvstændig stilling med stor mulighed for selv at påvirke hverdagen og opgaverne
  • Frihed under ansvar
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdstider
  • Ca. 20 rejsedage årligt – primært i de nordiske lande
  • Ansættelse i en virksomhed der tager sine værdier alvorligt og hvor vi:
    • gør en positiv forskel
    • spiller hinanden bedre
    • kæmper side om side


Tiltrædelse
Snarest muligt.

Vil du vide mere om jobbet
Er du velkommen til at kontakte COO Lasse Granly på 2923 8216.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV til personale@infocare.com  snarest muligt. Mærk din ansøgning ”Commercial Solution Manager”. Der vil blive afholdt samtaler løbende, så kandidater opfordres til hurtigt at fremsende ansøgning.

Om os
InfoCare Service A/S er en uafhængig serviceleverandør, som siden sin grundlæggelse i 1986, er blevet førende inden for serviceydelser til it- og elektronikudstyr i Norden.

Vi er eksperter inden for it-service herunder traditionel hardware-, retail- og generel it-driftsservice. Virksomheden beskæftiger ca. 1000 medarbejdere i Norden heraf ca. 110 i Danmark. Vores danske hovedkontor er beliggende i Ballerup.

Læs mere om os på www.Infocare.dk