InfoCare Service A/S indgår aftale med SKAT om IT-service

06.03.2017

Fremover skal IT-brugere hos SKAT have teknisk hjælp fra en ny udbyder af IT-service, når InfoCare pr. 1. maj 2017 overtager servicekontrakten fra nuværende udbyder. InfoCare skal med den nye kontrakt servicere SKAT’s ca. 6.800 medarbejdere fordelt over hele landet i de kommende 4 år.

Hos InfoCare er der stor glæde og stolthed over at have vundet denne aftale som en direkte konsekvens af en klar strategisk satsning om at gå efter offentlige kunder.

”Med dette udbud viser InfoCare igen, at vi sagtens kan konkurrere også med de helt store spillere på IT-servicemarkedet. Vores størrelse gør os agile og fleksible, men også stærke prismæssigt og vi er både lokale, landsdækkende og nordiske, så vi kan møde vores kunde i øjenhøjde – uanset størrelse”, udtaler InfoCares direktør, Tanja Lykkehøj Holsøe.

”Nu ser vi frem til at komme i gang med at løse opgaven for SKAT og være en medspiller i den transformation, som SKAT skal igennem i de kommende år. Det er vi stolte af at blive en del af”.

InfoCare udfører teknologiservice og support for en lang række store og mellemstore virksomheder i Danmark – direkte eller på vegne af andre. Flere hundrede gange om dagen møder en medarbejder fra InfoCare kundernes brugere og sørger for, at de hurtigt er i gang igen og kan være effektive i deres hverdag. Servicekontrakten for SKAT falder derfor indenfor InfoCares kerneydelser.

 

Om InfoCare Service A/S

InfoCare Service A/S er en uafhængig IT-serviceleverandør. Virksomheden, som blev grundlagt i 1986, er førende i Norden inden for serviceydelser til it- og elektronikudstyr på B2B-markedet. InfoCare Service A/S tilbyder en lang række services fra installation og konsulentydelser til reparation og vedligeholdelse. InfoCare Service A/S er eksperter inden for it-service herunder traditionel hardware-, retail- og generel it-driftsservice. Virksomheden beskæftiger 900 medarbejdere i Norden og 120 medarbejdere i Danmark og har dansk hovedkontor i Ballerup.

 

For yderligere information kontakt venligst:

InfoCare Service A/S
Tanja Lykkehøj Holsøe, Administrerende direktør
Mail: tanja.lykkehoj.holsoe@infocare.com