Kørende serviceteknikere – hele landet

07.04.2017

Vores forretning går rigtig godt, og vi har brug for flere nye gode kollegaer. Både til hovedkontoret i Ballerup og til vores afdeling i Viby J.

Om jobbet:
Du bliver del af Field Service Divisionen, der pt. beskæftiger ca. 45 medarbejdere fordelt på teknikere, planning/dispatch og logistik – alle med brede kompetencer inden for generel IT-service og -drift. Divisionen beskæftiger sig med onsite service og support hos en bred række kunder primært på B2B-markedet men også lidt B2C.

Dine opgaver vil være serviceopgaver inden for bl.a. PC B&F, Skærminstallation, POS udstyr og IMAC’s – hvilket kræver, at du er fleksibel og kan håndtere en bred kundeportefølje. Vi sørger naturligvis for eventuel nødvendig certificering.

Arbejdstidsvinduet ligger mellem kl. 06.00 – 24.00 på alle ugens dage, men du kommer fortrinsvis til at arbejde mellem kl. 08.00 og 16.00 på hverdage, samt indgå i en turnusordning med forskudt arbejdstid, hvor arbejdstiden er kl 10.00 -18.00. Du skal dog være indstillet på, at opgaver kan blive planlagt inden for hele arbejdstidsvinduet.

Dine opgaver:

  • Serviceopgaver inden for bl.a. PC & server B&F og fejlfinding/reparation af printere
  • IMAC’s på generelt PC udstyr, servere og skærme
  • POS service på udstyr i retail-branchen
  • SWAP(udskiftning) af defekt udstyr
  • SW (Software)installationsopgaver relateret til PC og servere
  • Opretholde dine eksisterende certificeringer, tilegne dig nødvendige nye certificeringer samt deltage i kurser og workshops mv. i overensstemmelse med InfoCare’s kundeportefølje
  • Administrativ sagshåndtering, rapportering og vidensdeling i henhold til interne retningslinjer
  • Almen vedligeholdelse af firmabil


Dine faglige kvalifikationer:
Vi forventer, at du

  • er uddannet IT-Supporter eller tilsvarende
  • har en bred viden og erfaring med IT-/serviceopgaver
  • erfaring med fejlfinding og reparation af printere – meget gerne Lexmark og/eller Epson
  • har kørekort og en ren straffeattest
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • hvis du er certificeret i DELL Client/Enterprise & HP er det en fordel, men ikke et krav.


Dine personlige kompetencer:
Du er

  • løsningsorienteret og positiv
  • udadvendt, god til kommunikation og i stand til at sætte dig ind i brugernes ønsker og behov
  • detaljeorienteret og god til at følge opgaver til dørs – ser administration som en naturlig del af jobbet
  • trives med at arbejde i et travlt miljø og er fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver
  • fleksibel og ikke bange for at prøve nyt
  • i stand til at arbejde både alene og som en del af et team


Og så kan du lide at have kundekontakt, og sætter en ære i at gøre et godt stykke arbejde
.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og selvstændigt job i en dynamisk og travl virksomhed med frihed under ansvar.
  • Fast løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Bil på gule plader, mobiltelefon og PC til rådighed i arbejdstiden


Tiltrædelse
Snarest muligt.

Vil du vide mere om jobbet
Er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Sanne Deichmann på 2923 8187.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV til personale@infocare.com hurtigst muligt. Mærk din ansøgning ”Servicetekniker”. Der vil løbende blive afholdt samtaler, så kandidater opfordres til hurtigt at fremsende ansøgning.